Læs om historien - og ophavskvinden bag "Fars Dag".
Dagen er ikke opfundet af de handlende, men af en energisk amerikask kvinde.
På samme måde som Mors Dag er også Fars Dag en mærkedag, som er "opfundet" af en enkeltperson. Ophavskvinden var Mrs. Sonora Louise Smart Dodd. Hendes far, Henry Jackson Smart, havde været veteran i den amerikanske borgerkrig: Han var også bonde, og blev enkemand,da Sonoras mor døde i barselsseng med familiens sjette barn. Derefter tog Henry sig af den lille nye, samt de fem større børn og passede samtidigt deres lille farm i staten Washington.
I 1909 fik Sonora ideen til Fars Dag efter at have hørt en Mors dag´s prædiken i sin kirke.
Henry J. Smart var født 5. Juni, og derfor valgte hun denne måned, da den første "Fars Dag" blev holdt.
Den første "Fars Dag" fandt sted den 3. søndag i juni. Det var den 19 juni året var 1910 i Spokane, Washington.
På samme tid rundt om i Amerika var der andre der begyndt at fejre Fars dag. Nogle mener at det var Mrs. Charles Clayton fra West Virginia der startede fars dag men de historier fortæller at det var Mrs. Dodd der var ophaves kvinden til Fars dag.
I 1926 blev der dannet en national "Fars Dag"- komite i New York.
Kongressen anerkendte dagen i 1956, og i 1972 underskrev Richard Nixon erklæringen, som gjorde den 3 søndag i juni til Fars Dag og officiel helligdag.
Fars dag blev indført i Norden i 1930´erne, nemlig i 1931 i Sverige og 1935 i Danmark. I Sverige valgte man 3. søndag i juni, men i Danmark blev dagen fejret samtidig med Grundlovsdag. Her har den ligget siden. Dog holdt Fars dag en kort overgang flyttedag til anden søndag i november. Det var en kreds af nordiske handelsfolk, at dette tidspunkt ½ år efter Mors Dag, lå meget bekvemt, og kunne give lidt mere omsætning i tiden før jul. Flytningen af Fars dag slog imidlertid ikke rigtigt an i Danmark. Hos svenskerne derimod fejres dagen 2. søndag i november.